Ambition - Sammenhæng - Udvikling
Når en leder spørger mig om, hvorfor hans medarbejdere ikke leverer, som han forventer, så er der to spørgsmål, som jeg altid stiller. Er de klar over deres opgave og er rolle- og ansvarfordelingen klar mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og ledere? Alt for ofte viser det sig, at der er noget, der ikke er blevet tilpasset eller beskrevet.
Organisationer er dynamiske og komplekse størrelser i konstant udvikling. De påvirkes af deres omverden, ligesom det indre liv er i forandring. Derfor er der løbende brug for at kigge organisationen efter i sømmene for at se, hvor der er ubalancer eller lære af de gode erfaringer. Målet er en organisation i balance.
Når en medarbejder er tryg i sin egen rolle og faglighed, så øger det sandsynligheden for, at man får overskud til at tænke i helheder og tværfagligt samarbejde, hvor der sker videndeling på tværs. Når der er de rigtige strukturer og processer i en organisation, så bliver der mindre personaleomsætning og sygefravær. Det giver plads til udvikling og fokus på opgaven, med en bedre service eller et bedre produkt til følge. Det giver bedre resultater på alle parametre for organisationen.
Jeg hjælper med temperaturmålingen på organisationen, design af udviklingsprocesser, og implementering af forandringerne, så de får den ønskede effekt og bliver en god proces for de berørte.
Eksempler på opgaver:
Praktik
Ydelserne tilrettelægges ud fra jeres behov. Det kan f.eks. være analysearbejde, involverende processer, ledelsessparring eller facilitering af ledelsesseminarer om prioriteringer og ambitioner. Opgaverne kan forudsætte skriftlig forberedelse eller efterbehandling. Forløbet aftales konkret fra gang til gang og kan også foregå aftener og weekender.
Se blandt andet mere om ledelsesudvikling og teamudvikling på de øvrige sider. Jeg har en række samarbejdspartnere, som jeg kan trække på, hvis der er tale om en større opgave.
Anne Sandbeck * as@annesandbeck.dk * Tlf. 31676463