Ambition - Sammenhæng - Udvikling
Alt for mange sidder tilbage med en oplevelse af, at et møde eller en proces var spild af tid, fordi de ansvarlige ikke havde gjort sig klart, hvad formålet var, eller hvilken værdi det skulle tilføre deltagerne. Der bruges mange ressourcer på møder. Derfor er det vigtigt, at mødefora bliver brugt bevidst, så deltagerne ikke spilder hinandens tid og organisationens ressourcer.
Organisationer holder møder og konferencer, fordi de gerne vil formidle noget eller udvikle noget sammen. Det er afgørende at få tilrettelagt en proces, der dels tager højde for, hvem der skal deltage, og hvad formålet er med mødet, så indhold og proces balancerer.
Mange møder og processer involverer forskellige fagligheder eller deltagere med forskellig organisatorisk forankring. Det betyder, at der ofte er modstridende opfattelser af formålet og udbyttet blandt deltagerne. Møder og konferencer kan bidrage med at nedbryde disse barrierer, når processen er tilrettelagt rigtigt, og når den inviterer til erfaringsudveksling og nysgerrighed.
Mit udgangspunkt er, at alle har noget værdifuldt at bidrage med eller lære af, når blot der inviteres ærligt ind til bordet, og når rammen er klar. Jeg tilbyder en mulighed for, at alle i organisationen kan deltage samt et udefrakommende blik på organisationen, fordi jeg lytter på en anden måde.
Eksempler på opgaver:
Praktik
Ydelserne tilrettelægges ud fra jeres behov. Det kan f.eks. være en klippekortsordning til procesfacilitering, processtøtte i et team eller en ledergruppe over en periode med forøget kompleksitet. Opgaverne kan forudsætte skriftlig forberedelse eller efterbehandling. Forløbet aftales konkret fra gang til gang og kan også foregå aftener og weekender.
Se blandt andet mere om teamudvikling og organisationsudvikling på de øvrige sider. Jeg har en række samarbejdspartnere, som jeg kan trække på, hvis der er tale om en større opgave.
Anne Sandbeck * as@annesandbeck.dk * Tlf. 31676463