Ambition - Sammenhæng - Udvikling
Seneste blogindlæg:
For nogle måneder siden var jeg projektleder for et stort arrangement med ca. 1000 deltagere i en organisation, som jeg selv er aktiv i. Det gav mig en god læring i, hvordan anerkendelse ser ud i praksis.
Da jeg kom hjem fra arrangementet, lå der en usædvanlig besked på Facebook fra en af deltagerne. Budskabet var: A)Tak for et godt møde. B) Du så mig ikke, og du tog mig for givet, da du passerede mig for at snakke med nogle andre. Du bad andre om at bede mig løse en opgave, men uden at have anerkendt min tilstedeværelse, og det sårede mig.
Jeg kunne godt genkalde mig, hvornår det var sket, og den eneste rigtige reaktion var at sige et dybfølt undskyld uden omsvøb. Eftertanken var da også - gad vide, hvor mange andre på det arrangement, som havde den samme oplevelse. Jeg er dybt taknemmelig for at få en sådan feedback på min adfærd, fordi den giver værdifulde muligheder for læring og refleksioner.
Et andet oplevet eksempel, der er fra en juleaften, hvor et af børnene bliver ked af det på grund af de gaver, han får. På overfladen kan det virke som utaknemmelighed, men når man stopper op og tænker over det, så er historien lidt anderledes. Gaverne er ikke givet med direkte afsæt i hans ønsker og interesser, men ud fra andre praktiske og helhedsorienterede hensyn, som han ikke kan gennemskue. Han oplever, at vi voksne ikke har set og forstået ham, som det menneske han er, og med de interesser han har. Når ingen af gaverne passer, så er det naturligt at føle sig meget lidt anerkendt, selvom han kan være det på så mange andre måder. Men gaverne bliver et meget konkret og symbolsk udtryk i situationen, og hvem af os husker det ikke fra vores egen barndom - eller som voksne for den sags skyld. Så opgaven som gavegiver er løst, men vi missede noget værdifuldt i processen, så resultatet blev ikke som ønsket.
Gyldendals Ordbog om anerkendelse: "anerkendelse, i moralsk forstand er ikke blot at anerkende et menneske for en særlig indsats, det har gjort, men grundlæggende at anerkende det som en person. Det vil sige at betragte forholdet til det andet menneske som et gensidigt forhold mellem ligeberettigede parter. Anerkendelsesforholdet må være gensidigt for at lykkes. Hvis man ikke selv anerkender den modpart, som man søger anerkendelse fra, mister forholdet sin betydning."
Så ud fra det perspektiv, hvad kan man så lære af de to fortællinger fra hverdagen:
Dybest set så handler de to historier her om, at vi skal gøre os umage med vores relationer. Vi skal bygge hinanden op, og etablere stærke tillidsfulde relationer båret af, at vi har set hinanden som hele mennesker i en ærlig og nærværende kontakt. Vi bliver aldrig perfekte, og jeg vil givetvis falde i igen, men jeg kan tilstræbe at gøre mig lidt mere umage.
Hvordan ser temperaturmålingen ud på dit anerkendelsesberedskab?
Anne Sandbeck * as@annesandbeck.dk * Tlf. 31676463